Jeg er så heldig at være blevet inviteret ud og spise og derefter ind og se Grease i Tivoli her senere i dag. Faktisk blev mine søstre og jeg allerede inviteret i sommerferien af en god ven af familien. Jeg glæder mig rigtig meget og er simpelthen så glad for at være blevet inviteret for jeg tror virkelig at vi får en super hyggelig tøseaften! Jeg er faktisk ikke sikker på om der overhovedet er flere forestillinger, som der stadig er billetter til for jeg har ikke været inde over det praktiske med billetter og sådan, jeg følger egentlig bare med, men jeg synes i skal tjekke, for jeg er så sikker på, at det bliver en super fed oplevelse!
Har i det hele taget ventet længe på denne påskeferie, for der venter mig så mange fantastiske oplevelser! I går startede jeg ferien med lidt hygge med nogle venner, senere var jeg ude at spise med min søster og min far og da vi kom hjem spiste vi is og chokolade i mens vi så en super god film. I dag skal jeg jo som sagt ud at spise igen (luksus!!) og derefter se Grease. I morgen står den på pakning for på mandag rejser jeg til Paris! Jeg glæder mig så meget! Jeg tager af sted med min far og så er vi væk fra mandag til fredag. Som jeg tidligere har lovet vil jeg tage en masse billeder, som nok skal komme herind på bloggen! :) Festlighederne stopper heldigvis ikke fredag, når jeg kommer til Danmark, tværtimod! Lørdag skal jeg i hallen til træningsweekend med mit hold, som en afslutning på en super sæson! Vi træner lørdag og søndag og sover sammen i Havdruphallen, det skal nok blive hyggeligt!
Så ja, der venter mig en helt i gennem fantastisk påskeferie og jeg har glædet mig så længe! Håber I også får jeg en super god ferie med en masse sjove oplevelser!
xoxo

Ingen kommentarer:
Send en kommentar