Her den seneste tid har jeg tænkt virkelig meget over min fremtid. Hvordan jeg ønsker den skal være. Faktisk ved jeg det ikke rigtig, der er så mange forskellige og spændende muligheder, når man bor i Danmark.
Først var min helt store (og meget dyre) drøm at tage et år som udvekslingsstudent til usa, bo hos en værtsfamilie og gå på high school derovre.
Den drøm aflivede jeg så i januar, tror jeg det var. Grundene var forskellige. Først og fremmest ville det koste mig op omkring 70.000 hvis man bare lige skal tage et ca. tal, og mine forældre betalte intet. Så mine muligheder var at søge et job, eksempelvis i et supermarked, på mcdonald's eller noget lignende, og så arbejde to-tre gange om ugen i 1 ½ år + KUN ønske mig penge til min konfirmation. Eftersom jeg også gerne vil klare mig godt i skolen OG tage mit håndbold super seriøst vurderede jeg, at så meget arbejde havde jeg slet ikke overskud til i min hverdag.
Hvad der også trak mig i retning af at droppe idéen var håndbold. Jeg har en eller anden skør åndssvag drøm om at blive professionel. Egentlig tror jeg ikke, at det bliver til noget, så god er jeg slet ikke, men jeg har også den holdning, at hvis jeg tager til usa i et år har jeg da for alvor opgivet alt håb - opgivet min helt store drøm.
Så ja, nu har jeg spændt tænkt videre og det er faktisk rigtig sjovt at se på de forskellige muligheder, selvom det ikke bliver mit livs rejse jeg skal på efter niende. Lidt efter fandt jeg noget der hedder Sports College. Jeg var 100% solgt fra første sekund. Sports College er hvor man går på gymnasiet men samtidig er det rettet ind efter den sport man dyrker, så man dyrker sport tilpasset ens skole OG spiller i en klub. Samtidig ville det også betyde, at jeg skulle flytte hjemmefra og bo på kollegie i Jylland, for det er der alle de gode Sports College's er. Jeg kiggede blandt andet på det i Viborg, Holstebro og Silkeborg. Inderst inde er Silkeborg vel min helt store drøm, eftersom at BSV-drengene er mine helte, ikke mindst Rasmus Lauge som faktisk for hvad? 1½ år siden (tror jeg) gik på lige præcis dét Sports College. Desværre ville det i Silkeborg nok være den største udfordring for mig, fordi man også selv skal sørge for indkøb, madlavning osv. og det er jeg ikke sikker på jeg ville kunne passe ind i en hverdag med gymnasie og en masse håndbold på højt niveau. Der er Viborg og Holstebro bedre på den måde, at de sørger for alt det med mad osv. der er lidt mere hjælp, som hvis man boede hjemme. Sports College er min drøm. Ingen tvivl om det. Hvis jeg vandt i lotto var det første jeg ville gøre være at sætte en frygtelig masse penge til side til et ophold i tre år på Sports College. Men det er der nok ikke så stor chance for, specielt ikke når jeg slet ikke spiller i lotto, og jeg (eller mine forældre) har desværre ikke de, rundt regnet, 150.000 kroner det ville koste at gå tre år på Sports College og bo på kollegie. Det kan godt være mine chancer er mindre end minimale, men jeg drømmer stadig.
Udover det har jeg kigget på IBB på Niels Brock. IBB er et internationalt gymnasie hvor al undervisning foregår på engelsk. Man kan tilmed tage et semester i Californien! Og det er jo billigere end at tage et helt år (som min første drøm var) og min mor har endda snakket en lillebitte smule om at hende og min far måske ville hjælpe mig lidt økonomisk på vej. (Det sagde hun i hvert fald da jeg var helt nede over ikke at kunne komme på Sports College). Men tilbage til en af grundene fra ikke at tage et helt af til usa. Min håndbold drøm. Før jeg vil beslutte om jeg vil sætte den over styr, regner jeg med at skifte klub så jeg forhåbentlig kan få udviklet mit spil mere og se hvor (u)realistisk min drøm er. Hvis den fortsat er fuldstændig håbløs så går jeg all in med mine internationale drømme. Nu får vi se.
Min sidste (og mindre spændende) tanke om fremtiden går mod Solrød Gymnasium. Min søster går der og siger der er super fedt socialt, så det er vel en mulighed. Men langt fra min drøm.
Alt i alt glæder jeg mig egentlig bare til min fremtid. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg ser frem til, at folkeskolen slutter, jeg er simpelthen kørt fuldstændig død i det og jeg er så klar til at opleve noget nyt, noget jeg selv vælger, så jeg kommer lige det sted hen, hvor jeg allerhelst vil være! Og ikke mindst møder nogle nye mennesker. No hate til de skønne mennesker jeg går i klasse med nu, jeg trænger bare så meget til at komme videre.
Og ja, det sidste jeg har at sige er: Fremtid, bare kom an, jeg er SÅ klar!
Love
Ingen kommentarer:
Send en kommentar